25 maj, 2006

Sagte opvarmning - og musik

Så er vi så sagte ved at varme op til sommerferien, lørdag er der 4 uger til vi tager afsted. Blandt de gode erfaringer fra påskeferien var at det er rigtigt godt at have musik med, og MP3 filer er et fint kompromis mellem plads og kvalitet. Bøvlet ved at bruge en pc (der skal have sin strømforsyning fra 230V) og et par pc-højttalere (der også skal have 230V, samt en ledning til pc'en og mellem højttalerne) gav dog inspiration til at det må kunne gøres enklere. Se gårsdagens indlæg i mine musikskriblerier for hvad vi gør ved det!

Ellers skal vi have campingvognen til service i den kommende uge. Samtidigt får vi monteret en elektronisk tv-antenne. Den lille stick-antenne til DVB-T modtageren er ikke kraftig nok til de udkantsområder (i forhold til den nuværende sendedækning) vi typisk camperer i. Samtidigt har vi måtte sande at digital-tv nettet stadig er under udbygning, derfor er elektronik-beholdningen blevet udvidet med en analog tv-tuner - også til USB tilslutning til pc'en. Nu bør vi være dækket fuldt ind!

Planen for sommerturen er 4 uger i Frankrig. Vi starter med Fleurie i Beaujolais, og så er en af de muligheder vi har talt om Loire - her vil vi bl.a. gerne se Richard Løvehjertes grav og flere af de slotte og haver vi ikke før har set. Hvis vejr og alt muligt andet arter sig, kan det være at vi også tager et smut til Bretagne. Der ser ud til at være mange spændende steder - byer, landskaber, fortidsminder - at se.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hvorfor ikke:)